Tekniker til produktionsarbejde (DK)

Er du teknisk stærk og klar til at blive en del af en virksomhed i vækst? Hos PP Techniq A/S søger vi en engageret tekniker til produktionsarbejde med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdssted: Vojens, Danmark
Tiltrædelse: Snarest muligt

Dine arbejdsopgaver

Som tekniker hos os vil dine primære opgaver omfatte:

  • Elektrisk montagearbejde
  • Fejlsøgning på platformens elektriske system
  • Mekanisk montagearbejde
  • Bidrage til vedligeholdelse af dokumentation
  • Daglige ad-hoc opgaver

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Du har interesse i og håndelag for elektronik og mekanik
  • Du elsker at skabe produkter af høj kvalitet og med en flot finish
  • Du evner at lære nyt vha. sidemands oplæring
  • Du kan arbejde selvstændigt, men anerkender betydningen at fælles sparring ifm. opgaveløsning
  • Du er struktureret og ønsker proaktivt at gøre en forskel
  • Du har en faglig baggrund, eller flere års erfaring, med elektrisk arbejde
  • Truckcertifikat og BE kørekort er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • Arbejdet foregår i gode lokaler under ordnede forhold
  • Arbejdet er struktureret på en sådan måde at overarbejde sjældent forekommer.
  • Der er en lukrativ frokostordning
  • Arbejdstiden er som udgangspunkt
    • Mandag til torsdag 07.00 – 15.43
    • Fredag 07.00 – 12.00.

Hvem er vi?

PP Techniq er en innovativ og internationalt orienteret virksomhed med base i Vojens. Vi udvikler og producerer egne teknisk avancerede adgangsplatforme til reparation og vedligeholdelse af vindmøllevinger – løsninger, der er både sikre og brugervenlige.

Vi er en kundeorienteret organisation med en flad struktur og en sund medarbejderkultur. Her er der høj grad af selvstændighed, stærkt samarbejde og kort vej fra idé til handling. Du bliver en del af et dedikeret team på ca. 20 kollegaer, hvor faglig stolthed, engagement og tværfagligt samarbejde er nøgleord.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of HR, Thomas Lindharth på telefon +4579301133

Send din ansøgning og CV til tel@pptechniq.com – vi behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!